Søstre der elsker hinanden :-)

Faderens ligninger

Aya :´( + barnevogn + brosten = Aya :)

Navngivning for nørder...

Når man nu lige har været igennem det med at finde et navn... så er det her nu lidt sjovt (for mega nørder sføli!). http://xkcd.com/910/

Hjemturen

Endelig var Aya kommet til verden! Det blev til et par sting eller 3 til moderen, men ellers var det langt mindre dramatisk end ved Mys ankomst, så vi fik hurtigt fred til at være lidt alene sammen. Aya var med det samme interesseret i at spise, og lå og puttede sig ind til os, mens hun betragtede verden med store dejlige øjne.

Ca. en time efter skulle hun måles og vejes, og det blev til 4000g ligeud og 53 cm i længden, så en anelse større end My. Vi syntes dog ikke hun virkede voldsom stor, nærmere meget fin i det men med lange lemmer, fingre og tæer.

Den stolte far fik lov at give hende tøj på, og jordmoren konstaterede at det var dejligt med sådan nogle erfarne fædre, der kunne finde ud af at håndtere en baby, og jeg måtte jo give hende helt ret :-)

Der kom også mad ind til os, rugbrød og franskbrød med ost, saftevand, kaffe og the - og jeg var hundesulten efter en hel dag med dårlig mave og opkast! Derefter kunne vi ba

re vente på, at jeg skulle på toilettet, og så måtte vi tage hjem.

Til min store lettelse var der ingen problemer, og jeg kunne selv både gå på toilettet og tage tøj på igen derefter.

Efter fødslen var det lykkedes for sygeplejersken at miste min vandre

journal, og da der var vagtafløsning undervejs hjalp det ikke på at få papir arbejdet i orden. Så det endte med at vi sad og ventede på at det sidste kom i orden, og vi kunne få journalen med igen inden vi vendte næsen hjemad mod vores seng. Vi var begge enige om, at jo før vi kunne komme hjem og få ro i vores egen seng jo bedre... En nat på henholdsvis en fødebriks og en stol er ikke den nemmeste måde at få sovet på ;-)

Det endte dog med at vi kørte hjem mens vi hørte kl. 5 radioavisen, hvilket jeg heller ikke kan huske noget af, da mit fokus nu var på den lille ny, der sad i autostolen ved siden af mig :-)

Derhjemme ventede min mor med spænding på at se den lille ny. Det blev til en hurtig introduktion, hvorefter vi hoppede på hovedet i seng.

Vi vågnede igen ved 7.30-tiden, da vi kunne høre My løbe rundt i huset og snakke med Mormor. De var ved at dække bord til morgenmad, og My var meget interesseret i hvorfor der skulle flag på bordet, og hvem der mon havde fødseldag?? Vi åbnede døren og lod hende komme ind til os i sengen, og hun blev meget overrasket over at lillesøster endelig var kommet ud af mors mave!!

Der er ingen tvivl om at hun var en særdeles stolt storesøster!!!

Mikkel kom kort efter med rundstykker, for at se den lille nye niece og vi fik fejret lillesøster Aya allerførste fødselsdag :-)

Aya kommer til verden

Onsdag d. 13. april havde jeg lavet en aftale med min mor om at tage i svømmehallen. Dette var dels for at få tiden til at gå, og dels for at få mig rørt lidt...

Min dejlige mor ankom til morgenmad, men jeg følte mig ikke helt på toppen. Jeg havde en smule kvalme og lidt ondt i maven. vi blev enige om lige at vente lidt, og se om jeg ikke ville få det bedre i løbet af formiddagen. Desværre tog det bare til, og jeg måtte adskillige gange på toilettet i ekspresfart. Mavepinen begyndte også at komme i uregelmæssige intervaller, men det føltes nærmere som en omgang maveinfluenza end som veer. Så jeg holdte mig på sofaen, med fjernsynet kørende, og min mor trippende rundt omkring. Da vi nåede hen omkring kl 1

6 skrev jeg til Rasmus, at han måske gerne snart måtte komme hjemad, da jeg ikke følte mig helt på toppen, og der måske var noget i gang ;-)

Han kom hjem, men min tilstand ændrede sig ikke stort. Min mor lavede aftensmad til My og Rasmus, men jeg havde stadig ingen appetit, og var ved at være godt træt af det hele. Tilsidst måtte jeg jo også indse, at jeg nok ikke kunne komme afsted til min ugentlige hyggeaften med de dejlige damer Hanne og Majbrith - de virkede noget mere begejstrede for aflysningen end jeg gjorde på det tidspunkt!

Min mor valgte at blive natten over, bare for en sikkerheds skyld. jeg var stadig parkeret på sofaen og så fjernsyn - jeg skulle jo ikke gå glip af aftenens afsnit af Desperate housewifes ;-) Ved 9.30-tiden mente jeg at der var kommet lidt ro på det hele, og gik derfor i seng.

Jeg vågnede dog

igen omkring kl. 11, og kunne godt mærke at havde mavepinen drastisk ændret karakter. Jeg blev liggende lidt og tog tid på veerne, inden jeg gik ind i stuen og fortalte at nu skulle vi snart ringe til Skejby.

Rasmus fik pakket bilen, mens jeg snakkede med Skejby, hvor jeg vist formulerede det som, at det ville være rart lige at blive kigget på inden natten... (Jeg var vist stadig overbevist om at der ville gå noget tid). Veerne begyndte dog at kunne mærkes, og tage en del af min opmærksomhed. De kom også MEGET tæt på hinanden, så min stakkels mor, der ikke havde oplevet sid

st jeg var i fødsel, virkede temmelig bekymret og en anelse stresset på vores vegne :-)

Rasmus fik bugseret mig ud i bilen, og vi kørte afsted mens vi hørte midnats radioavisen - ikke at jeg har nogen ide om hvad de fortalte!

Endelig ankom vi til Skejby, og med en smule mere erfaring end sidst vi var der 3 år tidligere, fandt vi faktisk frem til elevatoren. Veerne kom dog så tæt på hinanden, at jeg var i tvivl om jeg ville nå ud af elevatoren inden den lukkede dørene!

I receptionen var der gabende tomt... Og først efter flere timers ventetid (hvilket måske kun er nogle minutter, hvis man ikke er midt i en fødsel) dukkede der en jordemor op. Hun gik dog bare lige forbi og bad os vente, da hun var midt i en fødsel i rummet ved siden af. Rasmus stammede lidt, og man fik fornemmelsen at han muligvis ikke mente vi kunne vente lidt, medmindre vi måtte føde i receptionen, hvilket måske ikke var en helt forkert vurdering.

Langt om længe kom der dog en ny jordmor tilsyne, der trak os ind i undersøgelsesrummet ved siden af, og fik

mig op på briksen (efter et betragteligt antal ve-pauser). Hun konstaterede, at det nok ikke var helt dårlig timing og at jeg var 8 cm udvidet, så afsted igen til et fødselslokale. Der var åbenbart fuldmåne eller noget i vandet, for der var pludselig kommet tryk på fødeafd. og de havde svært ved at følge med. Det betød også at mens jeg gik mod fødestuen (med maaange pauser) blev der indkaldt en jordmor, der egentlig lige var taget hjem. Inde på fødestuen var en sygeplejeske i fuld gang med at gøre klar til at modtage mig og den lille ny, så til at starte med fik jeg bare lov at stå op af sengen og passe mine veer i fred ;-)

Vandet var ikke gået endnu, så i mit hoved ville det være det første skridt mod at få det overstået. Den nu ankomne jordmor Rita virkede til at synes, at det var en god ide at jeg stod op, så jeg fik tøjet af og der blev lagt papir under mig til at "fange vandet". For at hjælpe mig lidt fik Rasmus lov at stå og holde lattergasmasken, som jeg kunne trække vejret i når veen bed allermest. Jeg følte at det varede en evighed før vandet endelig gik, hvilket var ca 2 min før at jeg ville have bedt dem om at prikke hul - bare for at komme videre i dagsordenen!

Jeg havde allerede fået lov at presse inden der gik hul, så jeg arbejdede bare videre, og fik den ide at jeg ville op på briksen. Det er dog absolut ikke det letteste på dette tidspunkt! Så det blev en akavet rejse, hvor jeg et ben af gangen kom op at sidde på alle 4 på briksen - det kan ikke have været et kønt syn!

Det var vist omkring dette tidspunkt, at jeg fik fornemmelsen af at være ved at sprække - og hvis nogen er i tvivl er dette absolut ikke en rar fornemmelse!

Jordmoren spurgte om jeg ønskede en pudendus blokade, til at bedøve vævet i mellemkødet. Efter at have fået forklaret hvad det var ind i mellem et par veer, sagde jeg JA TAK! Hvilket Rasmus åbenbart var nødt til at oversætte til jordmoren før det var forståeligt. Rasmus var i det hele taget fantastisk under hele forløbet, og kunne som den eneste forstå hvad jeg sagde og gestikulerede, så jeg kunne kommunikere med jordmoderen... Hvad skulle jeg dog have gjort uden ham som tolk, opmuntrende støtte og lattergasmaske-holder? For ikke at nævne, at jeg åbenbart ikke ville have trukket vejret i den sidste time, hvis ikke han havde husket mig på hver eneste åndedrag (som åbenbart var alt for korte gisp fremfor dybe suk, som jeg ellers sigtede imod).

For at lægge blokaden skulle jeg om på ryggen og ligge - jeg var ved at være dødtræt af hele tiden at skulle forsøge at ændre stilling, men det lykkedes dig tilsidst. Blokaden blev lagt ind mellem to veer, så det må have været gjort forholdsvist hurtigt (mit tidsbegreb var en anelse forskruet på dette tidspunkt) og fra mit perspektiv så det ud som om at der blev brugt en nål på ca en meters længde, men tror ikke Rasmus er helt enig i dette...

Det viste sig dog, at blokaden blev lagt alt for sent til at kunne hjælpe mig det mindste, for Ayas hoved kom ud på den første ve efter blokaden blev lagt, og så... skete der ikke noget. For første gang siden klokken 11, kom der en pause i veerne! Jormor og sygeplejeske kiggede på hinanden og fortalte at blokaden nogen gange kunne sætte en pause i veerne... DOH! De mente dog ikke at dette var det bedste tidspunkt at holde pause, så de begyndte gud-hjælpe-mig at trykke mig på maven, og derved fremprovokere den sidste ve, der gjorde at Aya kom til verden... d. 14. april 2011, kl 01:19, og dermed kun en times tid efter vi var ankommet til Skejby (hvilket i mit perspektiv føltes som en lille uges tid siden).

Vendingsforsøg... av av!

Fredag d. 18/3 blev det tid til første vendingsforsøg... Jeg var en anelse nervøs for hvor meget man ville mærke til det! Men fuld af forhåbninger om at hun selvfølgelig lå rigtigt når først vi kom til Skejby.

Så let gik det desværre ikke! Vi blev modtaget af en rar sygeplejeske, der fik mig placeret på en briks med nogle bånd omkring maven, der skulle måle den lilles hjertelyd og dermed generelle velbefindende (den kunne også måle veer, men dette var heldigvis ikke så relevant lige den dag!).

Som gravid kan det være meget ubehageligt at ligge på ryggen (bare en af de mange glæder...) og vi forsøgte derfor længe at placere udstyret, så det kunne måle mens jeg lå på siden. Desværre flyttede bebsen sig troligt til den modsatte side, hver gang jeg vendte mig, så efter en del vendeture (der absolut heller ikke er det nemmeste i verden med stor mave på!) endte jeg med at sidde op og få lavet målingen (det er altså ikke helt nemt at have en badebold spændt på maven og en bebs inden i, der har helt sin egen mening om tingenes tilstand!).

Efter 20 minutters måling blev vi hentet ind til lægen (en frisk og ret så stærk fyr, der vist spillede en del op til sin unge og meget lyshårede praktikant - som taget ud af den værste læge roman...), der skannede mig og konstaterede at hun stadig lå med numsen nedad (darn!). Derfor kom vi til det uundgåelige vendingsforsøg. Maven blev smurt godt ind i kold gele, og derefter tog mandspersonen ellers rigtigt godt fat rundt om den lille og forsøgte at tvinge hende til en kolbøtte. Hvis man nu kender det mindste til vores familie, ved man jo godt at det er den sikre vej til at mislykkes - for ingen skal tvinge os til nogetsomhelst! Så efter to forsøg, hvor jeg var ved at kravle ned på gulvet for at få det til at stoppe, mente lægen at det ikke ville lykkes i denne omgang (doh!), og at vi måtte lave en ny tid 5-7 dage senere og forsøge igen. Vi skulle lige igennem samme måling som da vi ankom, for at checke at den lille stadig havde det godt. Her havde den lille fået nok af alle strabadserne, og lagde sig til at sove - så det tog 20 min, 2 glas isvand og en gang mave-boksning af en sygeplejerske inden hun ville være med igen... Så måtte vi endelig vende snuden hjemad igen, lidt slukørede og med ildrødt, brændende maveskind!

Vi fik en ny tid allerede tirdagen efter. En særdeles hjælpsom sekretær mente godt man kunne tælle fredag med i de 5 dage, for dermed at ramme tirsdag og en specifik læge til 2. vendingsforsøg - for selvom hun selvfølgelig aldrig har sagt dette højt, så er der bare nogen læger der har et særligt godt tag på det med vendingen ;-)

Så tirsdag måtte vi igen troppe op på Skejby. Jeg havde mærket en del uro om mandagen, men syntes at der stadig lå en hård "bump" der hvor hovedet havde været om fredagen. Sygeplejesken mærkede efter og var enig. Så vi kom igen i måleapperatet, og for rigtigt at hjælpe det hele på vej fik jeg en indsprøjtning med noget astma medicin (Be-et-eller-andet), der skulle få livmoderen til at slappe helt af - desværre med den bivirkning at man fik hjertebanken og nogen kommer til at ryste en del af det - Jeg kan så konstatere at jeg hører til kategorien "nogen"!

Denne læge var den diametrale modsætning til ham vi mødte ugen før: en lille kvinde med stort rødt hår, der havde filosofien, at hvis man var nødt til at bruge brute force, så var det ikke meningen at man skulle pille ved det! Jeg følte mig allerede noget bedre tilpas, da jeg storrystende kravlede op på briksen, hvor vendingen skulle foregå - hvorefter lægen skanner mig og konstaterer at den lille dejlige vidunderlige pige har vendt sig rigtigt - helt af sig selv :-) JUHUUU!

Så ikke mere vold mod maveskindet i denne omgang :-) Vi kan lettede og glade tage hjem igen, og vente på at min rystetur stopper... og forhåbentligt behøves jeg så ikke besøge Skejby mere, før det rent faktisk er tid til at komme af med maven!

Skanning - uge 36

Onsdag d. 16/3 fik vi så igen chancen for at se den lille prinsesse i sort/hvid, da jeg skulle skannes for at afgøre hvordan hun ligger.

Vi fik desværre ingen billeder med, da hun er så stor, at det er svært for den utrænede at se hvad det er man kigger på - men sygeplejersken forsikrede os om, at alt så rigtigt fint ud. Den lille har det godt, og alt fungerer som det skal. Vægten blev anslået til 2500g, altså lidt mindre end jordmoderens skøn.

Dog ligger hun, ligesom jordmoderen havde vurderet det, med hovedet opad - æv! Det betyder at de vil forsøge at vende hende, og vi fik en ny tid til 1. vendnings forsøg på fredag. Jeg er ret spændt på, hvor ondt det kommer til at gøre! De vil forsøge at løfte hendes numse op fra mit bækken, og hvis dette slet ikke kan lade sig gøre, vil de stoppe der. Ellers vil de holde numsen oppe, mens de skubber til hovedet, og dermed forsøger at få hende til at slå en kolbøtte. Sandsynligheden for at det lykkes er ca 50/50, og hvis det lykkes er der en lille chance for at hun vender sig igen...

Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil de tilbyde et nyt forsøg på at vende hende et par dage senere, og ellers skal vi tage stilling til, om vi vil forsøge os med sædefødsel eller alternativt et kejsersnit...

Lige nu håber jeg mest af alt på, at hun har vendt sig når vi kommer til fredag ;-)

Horoskop - what to expect?

Så er vi kommet til 2. dag i min barsel, og det er selvfølgelig virkeligt dejligt at kunne slappe af, men det er svært at indstille sig på, at der er så meget mindre på dagsordenen end der var for få dage siden! Indtil videre er jeg dog ret god til at finde på projekter til mig selv - men jeg har vist også sparet et par stykker op gennem det sidste stykke tid.

Men med mere fritid, er jeg også begyndt at tænke lidt mere over hvad det er for en lille ny familieforøgelse der er på vej. Det er jo svært at vide noget om på forhånd, men man kan jo kigge lidt på stjernerne. (Læs ikke følgende som om jeg er styret af stjerner og horoskoper, men nærmere som en der har lidt for meget tid, og glæder sig til at møde den lille nye personlighed!)

Medmindre der sker noget drastisk, vil vi højst sandsynlig få en lille vædder.

En generel beskrivelse af vædder-barnet er som følger:

Element: Ild

Skæbne planet: Mars

Symbol: Vædderen

Sten: Rubin

Vædderens skjulte ønske: At vise vejen for andre.

Vædder-barnets personlighed:

Væddere – små som store – har per definition mere energi end andre. Så hvis dit barn ikke udviser det store søvnbehov, kan du godt indstille dig på, at det bliver ved at være sådan. Hun er en lille krudtugle, som ikke er til at styre, for hun vil ud og opdage livet og det kan ikke gå stærkt nok.

Livsappetitten er umættelig og hun kaster sig frygtløs ud i alle mulige udfordringer. Hun er ambitiøs og naturligt konkurrence-minded og hun spiller for at vinde, komme først, være den bedste. Hun har en utrolig drivkraft og så længe der også er entusiasme, kan hun bestige de højeste bjerge uden at være bange for noget.

Selvom hendes motorik som regel er fremragende, er hun mere modig end forsigtig og kaster sig gerne ud i næsten dumdristige projekter.

Vædder-barnets temperament:

Følelserne bevæger sig hurtigt. Det ene øjeblik er hun overstrømmende og kan det næste øjeblik blive splintrende rasende. Raserianfaldene kan godt vare længe men hun glemmer det hurtigt selv og bærer ikke nag.

Vædder-barnets leg og venner:

Hun er en naturlig leder og kan af andre opfattes som ret dominerende. Det kan være svært for hende at dele sin position med andre, det er lettere for hende at deles om ting, legetøj mm.

Råd til dig - som forældre til et Vædder-barn :

Skab plads til den fysiske udfoldelse, lad dit barn gå til babysvømning, lad hende kravle på trapper og lad hende senere gå til forskellige slags sport.

Træn hende i at gøre det færdigt, som hun starter på – også når entusiasmen holder op.

Lær hende tålmodighed og det med at dele.

Det lyder som om vi får hænderne fulde - men det er nok en sund personlighed, hvis lillesøster skal følge med hendes krudtugle af en storesøster ;-) Nu må tiden vise, om beskrivelsen kommer til at passe... Håber dog ikke at delen med søvn passer alt for godt...

Uge 35 jordmoder check

Det er måske på tide at få skrevet en smule om graviditetsforløbet, her 4 dage før jeg går på barsel ;-)

I går d. 7. marts var jeg til uge 35 check ved det nye jordmoder center i Skejby. Vi har fået at vide, at normalt får man tildelt en jordmor, som følger en gennem hele graviditeten. Det var ikke tilfældet under første graviditet, da jordmødre m.v. var ramt af strejke - og dermed mødte vi sjældent den samme jordmor, hvis der i det hele taget var et jordmor besøg.

Til første jordmor-konsultation i denne omgang mødte vi vores "tildelte" jordmor. Hun var dog mest med på sidelinjen, da hun havde en praktikant den dag, som fik lov at køre samtalen. Den tildelte jordmor (tror hun hedder Maria?) var dog en af dem vi havde mødt under sidste graviditet, så der var lidt genkendelighed. Desværre huskede vi hende som værende en lidt skrap dame, der ikke var meget smil og imødekommenhed ved, men om det var praktikanten, forårsvejret eller udsigten til at hun skulle på ferie der gjorde det, så virkede hun helt ok ved dette møde.

Det er så eneste gang vi har mødt hende, på trods af at vi til hvert møde får at vide, at hun vil være der til næste konsultation ;-) Ellers har det været en ny jordmor hver gang... Men hvis man skal se positivt på det, så betyder der vel at der er stor sandsynlighed for at møde en jordmor til fødslen, som man har set mindst en gang før???

Det var dog en særdeles sød jordmor der mødte mig i går. Vi fik snakket lidt om mine "tyngde" problemer - jeg har efterhånden en hel del bækkensmerter, som også har betydet at jeg er gået lidt ned i tid her de sidste 3 uger inden barsel. Hun mente dog også, at jeg formodentligt vil få det noget bedre, når jeg helt går fra, så der er mulighed for at slappe af i løbet af dagen.

Vi snakkede også om, at jeg for min egen skyld skulle indstille mig på at gå over tid, da man hurtigt kunne få forventninger om at føde tidligt, når man havde gjort det første gang, og dermed kunne ventetiden føles ekstra lang, hvis man så går over. Så hun foreslog at jeg skulle sørge for at få nogle aftaler i dagene efter terminen, såsom at gå ud og spise eller en biograftur med veninderne - så man havde noget at glæde sig til istedet for bare at gå og vente.

Vi kom igennem de normale check, blodtryk så fint ud, hun vurderer størrelsen på "spunken" til at være ca 35 cm og veje ca 2600g, hvilket er lige på den kurve, som den lille har fulgt de sidste mange uger. Det er dog også lige lidt over gennemsnittet, men stadig helt inden for normal kurven. Jordmoderen sagde, at det var meget normalt at barn nr 2 var en anelse større end nr. 1 - men at hun absolut ikke mente, at jeg ville få en "kæmpe-baby"!

Hun mente dog også, at spunken stadig lå med hovedet opad - hvilket efterhånden ikke er så godt. Så for en sikkerheds skyld bookede hun en ekstra skanning til mig om en uge, hvor det skal

be-eller afkræftes. Hvis hun ikke har vendt sig inden den skanning vil de forsøge at vende hende... Hvilket vist ikke er helt sjovt. Så jeg håber meget at hun pænt ligger hovedet nedad inden næste onsdag! Til gengæld bliver det sjovt at se skanningsbilleder så sent i forløbet - det glæder vi os meget til :-)

Men alt i alt ser det ud til, at graviditeten forløber fint og lige som den skal - og det bliver SKØNT at gå på barsel lige om lidt! Forhåbentligt får det dejlige forårsvejr rigtigt fat i samme omgang :-)

... og så skal alle redebygger projekterne også gerne snart afsluttes, selvom jeg har lidt ondt af den stakkels far, der får inddraget alt sin fritid til at flytte rundt på skabe, sætte hylder op og ned og lege elektriker - på den anden side burde han jo vide hvad han er gået ind til, når det nu er anden gang ;-)

My er også ved rigtigt at finde ud af, at der er noget nyt på vej! Vi snakker meget om lillesøster, der ligger inde i maven og vokser, og at hun snart kommer ud og My dermed får den fine titel af storesøster. Det betyder nu, at My gladeligt fortæller alle og enhver, at hun har en storesøster inde i sin mave, der sparker... og at hun snart kommer ud og leger :-)

Navne...

Ok, nummer to får tydeligvis ikke samme bevågenhed som nummer 1! :D

Christina har selvfølgeligt lavet lidt research:

Sille (Er en dansk kortform af navet Cecilie, 1920 personer)
Sofie (Dansk og fransk form af navnet Sofia, hvis betydning er, "visdom".)
Aya (arabisk: "strålende"/"skinnende", 536 personer)
Alma (På latinsk er tillægsordet almus som betyder "den nærende, godgørende.", 2294)
Saga (48)
Naja (grønlandsk: "lillesøster", 2090)
Naya (se Naja, 310)
Silje (Finsk, svensk og norsk kortform af pigenavnet Cecilie, 1343)
Ronja (Opfundet af Astrid Lindgren,760)
Gaia (Gaia betyder Jordens Gudinde, ikke mindst fordi Gaia i den Græske mytologi ER Jordens Gudinde.103)

Alternativer
Sif/Siff (Norsk, "Brud"/"Hustru")
Frigg
Anne/Anna
Frej
Smilla (,726)
Siv Sofie

Cecilie: Navnet er afledt af det latinske tillægsord cæcus: ”den blinde”



MY
Oprindelse: Svensk
Betydning: Ønskebarn
- My er eftersigende en Svensk kæleform til Maria.
- My siges også at betyde Kærlighed og Poetisk.
- Ikke mindst er navnet My også synonym med ordet Lille.

I øjeblikket hælder vi nok mest til Aya, Naya og Sille.